Mind of Morgaine

er med til at skabe en bedre verden, ikke?

Og samtidig skal man aldrig ALDRIG ALDRIG gå af vejen for fed musik.

Tænk, hvis begge dele var muligt i et og samme Kinderæg?

Jeg er jo et eklatant jazzhoved … men Niepoort er reglen, der bekræfter undtagelsen i mit univers … intet mindre.

Så hvis I ikke kender Niepoort, så kig forbi Rust i morgen aften, og få god lyd til øregangene

- og gør bandet glade

- de holder nemlig releaseparty på deres andet album, Serpentine.

Tjek dem på www.niepoort.net …

Mind of Morgaine says

at have lukket computeren ned, slukket lysene i stuen, gjort sengen klar og håret vampet derinde på solo-soveværelset

…

for derefter at liste ind i stuen

hente de lange, høje, sorte støvler, man købte for en måned siden

tage dem på

inde i soveværelset

foran det antikke venetianske skab med det enorme spejl

BARE FORDI MAN KAN

bare fordi, at det lige om lidt er støvlesæson igen?

så blæser jeg fede lægge og bildæk et stykke

lange høje støvler er noget Gud har skabt

for at gøre mig lykkelig

fuldstændig ligegyldigt, at det tager ½ time at få dem på, fordi ben og støvler ikke er helt enige om diameter

men kan godt mærke, at når man sidder her i nattemørket

med støvler på

så er det vist godt, at der kun er mig og lille sovende prinsesse

for ellers ville det i hvert fald - om ikke barnligt - så virke en kende suspekt …

eller kinky?

hehe …

sov godt

Eller beretningen om den dag, min seng blev brændt af …

Overskriftens potentielle valg var ikke så svært, hehe … det er faktisk et rigtig hyggeligt sted herinde på UrbanBlog, for det ser jo ud til, at vi udgør en stærk og yderst velafbalanceret minoritet (eller er vi mere end en minoritet … en mediumtet?) af det danske samfund, der forstår os på livsnyderi og ved, at et glas vino efter solnedgang gør sjælen glad. Men undrer mig nu lidt over, at jeg faktisk både skulle koge vand til theen OG lade den stå og trække, før jeg rystede på hovedet af mig selv og kom til fornuft.

Men tænk sig .. min seng er blevet brændt af i dag. Af en fyr. Uden navn.

For små to måneder siden mente jeg, at nu var det tid til anskaffelse af en rigtig seng … har i årevis ligget på meget fast madrasagtig tingest på gulvet … og egentlig været ganske glad for det, men efter utallige venskabelige opfordringer fra omgangskreds tænkte jeg, at jeg skulle teste det dersens moderne sengefænomen.

Og indkøbte to Larsen-modeller.

Som er vældig pæne.

Men JØSSES. Jeg er ikke skabt til den slags. Kan slet ikke føle mig hjemme i dem. At all.

Så de er sat til salg - er trods alt kun 2 mdr. gamle og er på ingen måde slidt ned af uterlige aktiviteter.

I går ringede kæk ungersvend uden navn og spurgte om de var solgt. Og det var de jo ikke - om han måtte komme forbi i dag? Jojo … skal være så evigt velkommen.

Sagde jeg roligt og afklaret.

Hvorefter jeg for rundt og ryddede op og gjorde rent og fjernede ufatteligt mange ting fra overalt. Så han ikke skulle træde ind i lejligheden og tænke ‘nooooooooooooooowaaayy skal jeg købe en seng fra dette hjem’.

Jeg har også i et døgn nu visualiseret, hvor glad jeg skulle blive for den futonmadras, jeg ville købe i stedet - var næsten klar til at overveje farver også.

Men tænk jer … den stakkels seng står derinde - helt bar og klar. Og usolgt. Brændt af. Af fyr uden navn. Koldt og kynisk. Ubrugt.

Så sig endelig til, hvis nogen er på udkig efter senge - 2 stk. 90×200 boxmadrasser med hvidpigmenterede meder til salg på borgen.

Nogle får deres blog-cover afsløret i Urban - og man kunne fristes til at tænke, at denne blog-skrivers blog-navn netop var blevet forbundet med en fysisk person under aftenens tv-avis … er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg er rød som arvesynden, rent politisk, så det var altså lige før, jeg selv havde fået aftenkaffen galt i halsen. Jeg troede næsten, at NU havde jeg luret, hvem jeg selv var, da en ung kvinde ved navn ‘Morgan’ pludselig tonede frem som talsmand (ehjff … talskvinde er det jo så) for Ungdomshuset i forbindelse med Landsrettens dom i dag.

Men ærede læsere … wazn’t me

selvfølgelig med at være et rigtig hyggeligt arrangement, der blev afsluttet med øspøsende regnvejr, cykeltur hvor cyklen nær var druknet, våde sokker og chip & pizza i sofaen under dynen hihi … rasende hyggeligt

På vej til socialt arrangement, jeg slet ikke orker - en af de aktiviteter, hvor jeg fremstår som total fraskilt Benjamin, der gerne skal virke smilende og velfungerende. Burde have sagt nej, men har en lille teori om, at jeg måske er født uden det der gen hehe … nå … hvis jeg nu tager det mentale slot på hovedet og fremfører mig selv som den borgfrue jeg jo nu en gang er, så vælger jeg jo selv, hvordan dagen skal være … lyserøde tanker (som jeg hørte en astrolog sige en gang, haha … tænke lyserøde tanker).

Synes forresten, at det er lidt groft, at Pluto er blevet stem hjem som planet … stakkels Pluto … jeg har faktisk tænkt mig at blive ved med at tænke på den som planet - bare fordi jeg kan. Hvem ved - måske har dværgplaneter også følelser.

kom lige til at se Savior med mig selv

havde komplet glemt hvor ondt den gør

der er film, der er så virkelige, at de er uvirkelige

og alligevel burde være en del af livets kanon (hader i øvrigt alle disse kanon(er? s? - ka slet ikke se formålet med kulturdiktatur og smagsdommeri …)

Og Savior hører helt klart til i den kategori … både som et tidsbillede - INGEN bør glemme hvad der skete i højre hjertekammer af Europa for ganske ganske nylig … INGEN bør glemme hvor onde mennesker er, når fornuften flyver og fanatismen flytter ind, INGEN bør glemme, hvad nogle mennesker overlevede og flygtede fra

Men også som illustration af, at krig - også i det moderne samfund - er afskyelig … afskyelig, intet mindre.

Uanset om scenen er Bosnien, Irak, Afghanistan, Israel, Libanon, Somalia eller andensted …

En af de film, der aldrig burde glemmes.

I selskab med bl.a. Dead Man Walking - det mest hjerteskærende ærlige indslag om dødsstraf. Nogensinde.

Puh … må vist hellere gå i seng.

Av.

Luk lige øjnene … bare et kort sekund.

Jeg skal nok lade være med at gøre noget ondt - skal bare lige have dig til at visualisere lidt.

På en geografilærer.

Sådan en lidt tøndeformet, meget krølhåret og ret beskægget mandsperson. En rigtig dansk mainstream-guttermand.

Der altså underviser i geografi.

Sådan en så jeg i dag.

På Borups Alle.

Mens han gik over for grønt - pænt pladseret i fodgængerfeltet. Lige midt i zebrastriberne. 

Sådan set ikke noget revolutionerende i det.

Faktisk tværimod.

Og dog.

For ham her.

Passerede altså gaden.

Kun iført et håndklæde om Die Unbenannten.

Jo sgu.

Og det særeste var.

At det virkede som om jeg var den eneste, der lagde mærke til det.

Jeg mener - kl. var 12.39 … om dagen.

Han duftede forresten lidt af sæbe.

Heldigvis.

Og jeg forstår ikke helt, hvor han var på vej hen. Med mindre han skulle i solcenteret.

Hurtigt.

Sådan har jeg det. Hver eneste gang jeg sætter mig ned med min hede affære. Mr. Information. Er virkelig helt eksalteret over at blive stimuleret i alle holdningsmæssige og interesserelaterede zoner som kun en ekspert - en engageret ekspert - kan bearbejde et sind, der ellers er ved at give godt og grundigt op overfor Det Moderne Danmark. Tør slet ikke tænke på, hvad jeg skal gøre, når de pludselig vil have fuld pris for deres sindmæssige livseliksir - har slet ikke råd til avis, men dette er større end noget andet, jeg har oplevet i årevis … og vi har lissom delt sofa i mere end 2 mdr. nu, så jeg tror, vi er ved at være småseriøse, Mr. I and I.

i Gunwald fra Beck … patetisk, haha … men der er sgu noget over ham!

Og lidt bedre end den gang, jeg var på barsel (var mandsløs, skal det lige for forfængelighedens skyld), og jeg syntes, at dukkedyrlægen Vaks var lidt småhot … kan ikke gøre for det, men der var altså noget over hans rullekrave og varme samt kompetente sind hehe.

Jeg er jo i øvrigt i gang med det store håndværkershow herhjemme … eller rettere, så forsøger jeg at blive klar til det … og det går faktisk ikke så stærkt, må jeg indrømme. Sidste lørdag (var en meget begivenhedsrig dag, kan I nok forstå - jeg nåede også en lille morfarlur i gyngestolen) gik jeg faktisk i gang med at få det sidste tapet ned af væggene. Det gik faktisk ret godt - 3 timers arbejde gav virkelig effekt. Og så må vi jo se, om jeg magter at få dem spartlet og filtet - maling skal jeg nok fixe, men spartling og filtning kan blive en udfordrende affære. Og holder altså hårdt med at finde kræfter til det efter 21.95, når alle andre gøremål er onduleret.

Meget underligt kunne jeg ikke maile eller gå på nettet bagefter, den lørdag. Men tænkte jeg ikke mere over, før søndag eftermiddag. Fordi jeg lissom lavede ‘andet’. Men så begyndte abstinenserne ellers at slå til. Ingen IP! Most bad!! Jeg fik ringet til TDC og måtte ha tekniker ud mandag. Yessir - jeg venter gerne fra 8 til 16. Har nemlig overhovedet ikke andet at lave. Men han kom hurtigt. Og tror I ikke, at padden her (herself, she said) havde .. ahem .. hevet main-feed over? Sgu! Der sad en gammel rådden ledning i køkken. Hvordan i alverden skulle nogen have gættet, at den var i live og faktisk var navlestrengen til min elskede forbindelse til omverdenen. Gulp. Så den blev repareret (gad vide, om det egentlig koster at være it-idiot? sådan faktura-agtig-koster, mener jeg ..).