URBANblog

Tagget

19 11 2006

Så røg jeg også med ind i den cybersoniske tagfatleg … hehe … here we go:

1: Hvad står øverst på din ønskeliste til jul? 

Ro … ro, stabilitet og overskud. Der har været meget turbulens i min verden - og jeg trænger til at få rum og overskud til at arbejde med alle de tanker og processer, der bobler inden i mig.

 2: Hvem er din favoritperson i Matador? 

Agnes - Agnes, fordi hun på mange punkter symboliserer den råstyrke, kvinder har i sig, og som jeg beundrer.

 3: Nævn et blæret fremmedord? 

Pleonasme … udtryk, der indeholder et eller flere overflødige ord (fx bakke baglæns) … prøv at sige det højt … det er SÅ lækkert at udtale hehe .. på højde med ‘Knödel’.

 4: Hvad var din senest købte cd? 

Det hører efterhånden til sjældenhederne, at jeg køber fysiske cd’er i dag … jeg er næsten fuldt digital, så jeg tillader mig at inkludere de mere elektroniske medier under dette spørgsmål - det sidste album, jeg købte var Song Spirit med Sathima Bea Benjamin. Jeg faldt tilfældigvis over hende på Music Store (iTunes-shoppen og mit musiske udviklingsmekka). Hendes stemme og fuldfede jazzlyd fængede med det samme - og da jeg gav mig til at grave i hendes baggrund og karriere, fik jeg mig et mindre chok … hendes stemme er fantastisk, levende, ungdommelig og intens  http://www.sathimabeabenjamin.com/multim…) , så stor stor stor var min overraskelse, da jeg fandt ud af, at hun er født så lang tilbage som i 1936 - den første optagelse nogensinde med hende blev akkompagneret af Duke Ellington, noget af et særsyn at dette ikon deltog sammen med en den gang helt ukendt kunstner. Og som om det ikke var nok, så er hun gift med en anden afrikansk jazzkunstner/pianist, som jeg holder usigeligt meget af, nemlig Abdullah Ibrahim (http://www.abdullahibrahim.com/). Så helt klart en fantastisk overraskelse.

 5: Hvor mange dage siden er det, du oprettede denne emne i forhold til, da det blev startet, som er 15. november 2006? 

 4 dage. 

 



Smidt ud fra Bogforum!

17 11 2006

Nu er det ‘den tid på året’ igen!

Bogforum has landed. Og Morgan er euforisk.

Jeg elsker Bogforum.

Har været til det hvert eneste år, siden jeg ankom til mit livs stad. Jeg traver gangene tynde, sniffer, snuser, suger, mærker, piller, løfter, vender, kender og emmer af livsglæde, mens jeg tøffer rundt blandt standene.

Jeg ankom i dag kl. 17.03 og gav mig strax til at vælge årets blodhundemønster … har i årevis forsøgt at udivkle den OPTIMALE rute hihi.

Det gik frygtelig galt.

Helt igennem galt.

Hvor kunne jeg dog være så dum at hæve penge, inden jeg gik ind.

Det virkede bare som en rigtig god ide - jeg skal jo købe ind til fødselsdagshygge i morgen aften, så jeg kunne lige så godt hæve en god bunke, så jeg ikke skulle bruge tid på det i morgen.

23 minutter senere finder jeg mig selv ned i det allerbagerste hjørne, sidddende på gulvet, næsten rokkende, omgivet af mange poser, mens jeg sender følgende sms til en veninde: Få mig ud herfra!! …

25 efter ankomst og 1 bog mere end 23 minutter efter ankomst tager jeg mig selv meget hårdt i kraven - lukker øjnene mens jeg går forbi tegneseriestanden og kyyyyyler mig selv ud af Forum.

Jeg nåede kun at se halvdelen af standene. nåede ikke en gang op på balkonen

- men sidder nu og nusser mine 9 nye bøger, mens jeg ryster lidt på hænderne af bibliopati … :-)



Jeg faldt

16 11 2006

i går ved et tilfælde over dette meget tankevækkende ordsprog - oprindelsen har jeg ikke kunnet finde, men det er muligvis tyrkisk:

You may forget with whom you laughed, but you will never forget with whom you wept.

Så evigt sandt.

Heyhop fra Morgan, der altså IKKE er gået under jorden. Har bare meget (ikke jord) om ørerne.



Hvor bor dine bøger?

5 11 2006

Stod for et par uger siden på biblioteket og skulle aflevere bøger.

En helt og aldeles almindelig handling i et helt og aldeles almindeligt liv.

Alligevel stod jeg der og kiggede ud af vinduet fra biblioteket på Vesterbro. Og mærkede et lille stik indeni.

For dette var ikke bare en aflevering. Det var også en afsked.

I hvert fald for en periode.

De københavnske biblioteker. Er verdens navle. De rummer summen af bogstaver, ord, sætninger, stemninger, verdner, universer, tanker … om alt fra biller til banaliteter.

Jeg elsker biblioteker.

Jeg elsker bøger.

Jeg elsker København.

København har givet mig alt. Mine muligheder. Min identitet. Mig selv. Og meget meget mere.

Sidst der var lokalvalg fulgte jeg - ræverød som jeg er - ihærdigt med i valgkampen. Jeg synes, lokalvalgene er svære - for man kender ikke kandidaterne på samme måde. Og samtidig har de jo stor indflydelse på vores allernærmeste hverdag. Så jeg gav den gas og granskede holdninger og strategier. Helt frem til en uge før valget. Hvor det gik op for mig, at jeg jo ikke bor i Københavns Kommune. Doh!

Jeg er fysisk fejlplaceret på Frederiksberg - jeg elsker min lejlighed, der favner mig præcis som en borg skal gøre get .. det er bare så underligt, at den ligger på Frederiksberg, og ikke i København. Jeg har boet så længe i København, at flytningen her til Frederiksbeg for få år siden ikke har ændret ved mine vaner. Jeg bruger stadig byens væld af kulturelle institutioner, legepladser, caféer, stræder, spillesteder, stemninger, hjørner … og biblioteker.

For på en eller anden forunderlig vis, så passer København og jeg perfekt sammen. At cykle forbi Floras med Doky-brødrene i ørerne sender sitringer af eufori gennem min krop og min sjæl. At køre forbi Jarmers Tårn og høre min lille unge fortælle, at det er det sidste hjørne fra den gamle bymur. At stå i boghandelen på Nationalmuseet og gispe af historisk bognørderi. At sidde på JazzHouse og opleve min første eargasm. At stille en kop kaffe til bumsen på Nørrebros Runddel. At se en 14-årig pakistansk pige komme ned af trappen fra biblioteket på Vesterbro med en bog i favnen og et stort smil på læben. DET er mit København. Og jeg elsker det.

Men nu er en æra forbi. For en periode.

Mit arbejde har flyttet domicil.

Jeg kan ikke længere hente bøger, jeg har bestilt hjem, på et københavnerbibliotek på vejen hjem. Logistisk er det simpelthen umuligt. Jeg kan ikke nå det. Og kollapser af stress, hvis jeg skal overplanlægge det. Når tøsen og jeg er på biblioteket skal det være roligt og rart. Ikke stresset og pligt.

Så nu må jeg hente mine bøger på Frederiksberg.

Tænk. Det føles helt forkert.

Her bor mine bøger altså ikke.

Hvor bor dine bøger?