Mind of Morgaine

gøre dette til den første aften i Den Nye Tid.

Morgan sidder nu her.

Glas skænket.

Hår ikke vampet endnu. Om lidt.

Soon.

Musik. Aimee Mann. Wise Up.

For wise up er hvad jeg skal.

Lonni - der skal også være tekster til dig hehe. Går ikke, at du ikke læser Morgan så tit.

Køkken næsten færdigt. Lejlighed stinker af lak og er iskold pga. uhæmmet udluftning.

Har lyst til at skrive store tanker.

Om et par på en cafe tidligere i dag (flygtede fra dunstene her i hyttenj - hurtigt besøg tre sekunder før lukketid på biblo og derefter mental oase på lokal cafe). Par kommer ind, sætter sig ned, og jeg når flygtigt at tænke, hvor fedt det er nogle gange som par at sætte sig i cafesfæren og lade de store tanker og snakke fylde og flyde. Smiler underfundigt i min hexeskal. For jeg er glad i min mandemæthed, men ved godt, at der derude i fremtiden også venter varme stunder med ham, dem, den. Indtil hun rejser sig op og henter det Alt for Damerne, jeg i et anfald af YffJegErIkkeGodTilDamebladeGodtJegHarMinBogLigeHer har lagt på kanten af muren. Min nørdede livsnyderhjerne, der er helt opslugt af bogen, ryster på hovedet af forvirring og sender et hurtigt blik over til dem. Hvor han sidder og flikker rundt i en bærbar eller en PDA (kan ikke huske det - må være malerdampene), og hun nu sidder med sit dameblad. Ok - jeg har også siddet i parforhold og været opslugt af avis og livsnydelse. Men var ikke nydelse, jeg så. Lidt senere er hun færdig med bladet. Hun sidder og kigger udslukt ud i luften. Mens han er væk i avisen.

Tænkte kort, at jeg var glad for, at jeg ikke var der. Dem.

Har lyst til at skrive om frokosten i går. Var på cafe med søs. Og Lille B. Min fantastiske nevø. Det er ingen hemmelighed. Jeg elsker børn. Men Lille B er kommet totalt bag på mig. Og gør det til stadighed. Og i går var han den udløsende faktor for et ret stort mirakel. Min vej til lilletøsen var ikke let. Den tog 5 år. Og tre spontane aborter. En adoptionsansøgning. Og et ægteskab. Til gengæld er hun underskøn. Dejlig. Dyb. Drillende. Lilletøsen. Intet mindre. Jeg har arbejdet meget intenst med mine følelser og er i dag mere end afklaret med, hvor jeg er, hvem jeg er, hvad jeg har oplevet og hvor ondt det gjorde. Og har været det længe. Ganske få stunder kan de små ny stadig stikke - men så har det været helt nære menneskers nyfødte glæde, der har aet mine minder. Hver gang har jeg holdt disse minder i min favn og ladet de små uskyldige tårer få lov. I går sad jeg og talte med søs om hendes kommende arbejdsstart og hvor svært det er at slippe de små .. mere end en gang løb mine malerskæve øjne over med tårer, fordi han er ustyrligt lækker og fordi jeg til fulde forstår, hvor svært det er for hende at slippe ham så tidligt. Jeg sad der midt i trendyland og sagde gugu-lyde og lignede en mongol. Men HAN SMILEDE hihi. Og da jeg sad på vej hjem i bussen opdagede jeg, at han ganske uden at spørge om lov var flyttet derind, hvor de små stik plejer at bo i ypperste hemmelig. Han har taget min barselsgave med sig derind og sidder nu der og storsmiler og sørger for, at fremtidens nære små får et ordentlig kram, når de ankommer.

Jeg har lyst til at skrive om, hvor underlig den seneste måned har været. Jeg har sagt farvel til den tryggeste pubbe i mit voksenliv. Det sted, der har rummet mig de sidste fem år, hvor livet er gået mere op og ned, end selv den vildeste baljetur i Nordsøen. Det føles faktisk lidt som om, jeg har gravet mig ind i væggene på 1000årskøkkenprojektet og ladet metamorforsen arbejde for mig, mens jeg bare ikke tænkte. Og her til aften dukker jeg stille og roligt op igen. På vej. I fremtidsform. Til det nye liv, der starter på torsdag. Lavede testkøretur i Morgans Automobil (en grøn hankønsbil med præstationsangst) til Livet På Den Anden Side af Lufthavnen og tilbage igen. 30 minutter hver vej. Og jeg kunne godt finde vej. Tænker på, hvordan det bliver at finde vej i det mentale land, der former sig. Ved godt, jeg tænker for meget. Men mit arbejde betyder meget for mig. Mine aktiviteter betyder meget for mig. Jeg tænker. Derfor er jeg. Og jeg er. 100 %. I livet. I verden. Glæder mig til det nye. Men er også fyldt med sommerfugle. En ny begyndelse. Dem har jeg har jeg haft mange af de sidste 5 år. Og hver af dem har ændret mit liv mere og meget anderledes, end jeg troede. Så gad vide, hvor dette skridt bringer mig hen.

Sidste ord fra Morgan inden turen for hende går til jaaaazzmatazzz:

Ane Brun - find hende på nettet og lyt til hendes Rubber and Soul … en af de mest intense tekster, jeg kender. Den ultimative beskrivelse af smerte og styrke. Elsker hende. http://www.anebrun.com/audio_media - Audio Jukebox.

Magnus Tingsek - en ung gut, hun har med på sit seneste album, så jeg blev nødt til at tjekke ham, inden jeg kørte nu … og han er intet mindre end imponerende. Og havde gudhjælpemig indspillet et gammelt Depeche-nummer (Shake the disease). Et nummer jeg i oldtiden optog på kassettebånd en årle lørdag morgen, hvor jeg sad klar med Play og Record, mens jeg lyttede til tyske hitparader … føles lidt som om tilværelsen nogle gange laver finurlige snirkler. http://www.myspace.com/tingsek

Pistlortmøg.

Satte mig meget boheme-agtigt ned med et glas vino i hånden efter endt maleaktivitet.

Krop beslutter at lave umotiveret bevægelse nr. to i dag.

Der resulterer i, at jeg plaffer voldsomt til vinglasset, der sprøjter indholdet ud over næsten nyt (altså brugt-nyt) sofabord i lyst ulakeret træ og rå, afhøvlede gulve.

Tror bare, jeg går i seng.

Når sikkert at brække en tå på vej derind.

Tusindårskøkkenprojektet er nu trådt ind i malerfasen.

Yes!

DET gav lissom en følelse af, at jeg har et mål - og at det hele ikke er en misforstået aktiveringspulje af spartlerier, pudserier, nyserier og beskidterier.

Alt går faktisk mere vel end frygtet.

Jeg er velvidende om, at jeg af uransaglige årsager altid ser ud som om, jeg har malet med kroppen og dyppet håret i spanden.

Men det er dog aldrig lykkedes mig før, ganske alene i enerum at tæske en malerpensel lige i bærret på mig selv.

Sguish.

Vævfiller. Må købe vævfiller i morgen.

Er faktisk lidt træt lige nu. Og lyder som en 87-årig storryger. Kan ikke helt afgøre om det skyldes skjult og uerkendt influenzarest eller pudsestøv.

Det er altså udfordrende at være kaot i hovedet, spontan hexekunstner OG fremtidig bilkøber samtidig med, at man danser linedans på tilværelsen .. synes, det går ganske fint med linedansen, omend publikum et par gange de sidste par uger har gispet højllydt, men nu har jeg fat i gelænderet på den anden side og er næsten ovre.

Fedt.

Har i den forgangne weekend overværet lilledrengen få dyppet hovedet i gudsfontænen, siddet og storvrælet til Sov sødt barnlille og klaret overnattende familiebesøg uden kollaps.

Og nu har den fædrende del af mit ophav lige ringet, at han muligvis har forhandlet sig til en bil derovre i det jyske for mig.

Og faktisk kan jeg godt se, at den faktisk er ret ok. Helt helt ok. Har måske kørt lidt mere, end jeg gerne ville have.

Men den ser ud til at være et ok køb. Tror jeg. Ellers ville han vel ikke anbefale mig den. Eller?

Sidder med den særeste følelse i maven.

For noget af modstanden tror jeg ganske enkelt handler om, at jeg jo havde set den her lille bil for mig. En Morgan-bil. Og nu sidder jeg og kigger på en mørkegrøn familiebil. En bil, voksne kører rundt i. Hihi. Det kan jeg ikke lige overskue. Kan en bil være for voksen? Til mig? og er det ikke et latterligt argument for modstand haha.

til sin lejlighed

eller sit liv?

Som omtalt for få sekunder siden, så går det lidt stærkt her i tilværelsen for tiden.

Oveni det kører køkkenprojekt på højeste omdrejninger lige nu.

Ergo er lejlighed ganske enkelt et virvar af kasser, boxe, poser, papirer, elkedler og andet uoverskuelighedsrod.

Får lidt spyf af det, men forsøger ihærdigt at ignorere det.

Samtidig ankommer de jyske forældre i morgen aften til weekendophold - lille nevø skal nemlig døbes på lørdag. Familiens andet barnebarn, så det er en stor dag! Sagde fadderinden. Hihi.

Og her er absolut ikke gæstevenligt! Ahhtjuiiiiihhh.

Skal købe bordplader i morgen. Besøge chokeret kollega, der lige skal fatte, at jeg ikke kommer derind mere.

Forsøge at nå videre med projekt bil - har gennemført forhindringsløb, kaldet forsikringsmuligheder, i dag.

Tror ikke her når at blive mere gæstevenligt.

Måske ville jeg få meget sur smiley, hvis sundheden kom forbi her.

Har det på nuværende tidspunkt lidt som om, der kunne vokse ravplugs ud af næsen på mig - eller måske kunne man montere dem i håret som en slags rasta-pynt?

Og alligevel.

Dybt inde bag alt dette kaos. Ligger en spirende varme. For den onde stress siver lige så stille ud af mig. Og DET er en fantastisk oplevelse. Meget langt år er slut. Et år, der lagde sig oven på en række seje år. Så jeg er happy - omend kaotisk - camper lige nu.

Lyder ikke synderligt miljøbevidst eller venstreorienteret, vel?

Men hvor andre har tilbragt jul og nytår på divaneresen og i familiens skød (er jeg den eneste, der synes, det udtryk faktisk lyder lidt ulækkert, hvis man VIRKELIG tænker efter?), så har Morgan på nærmest manisk vis taget bøtten med liv, rystet den fuldstændig uhæmmet, hældt indholdet ud på gulvtæppet og lavet et helt nyt puslespil med det.

Resultatet er nyt job pr. 1. februar, fristilling i januar og et hovede, der virrer værre end en høne, for lige nu kan jeg vitterlig ikke følge med. Men godt bliver det. 2007 bliver ændringernes år. Og de skal være til det gode. Har jeg bestemt.

Det nye job ligger logistisk temmelig udfordret i forhold til mit og lilletøsens liv, så Morgan skal motoriseres. Og det er sådan set det, dette indlæg handler om.

For få minutter siden skrev jeg noget så kækt på Tumletigerens side, at jeg faktisk til min egen store overraskelse ser Top Gear af og til hehe … jeg forstår ikke hvorfor, men det er sket mere end en gang. Og med stor nydelse.

Men biler er og bliver alligevel for mig apparater med fire hjul og fremdrift.

Så her i riddersalen sidder en flegmatisk Morgan med rigelige ændringer i sit liv og gennemtraver den ene webside efter den anden med brugte biler. For fiiiiiiiiiiiiiiiiiiiilan da, hvorfor kommer der ikke lige en handyman og fixer det her.

…

…

Øh …

…

… 

Det skrev jeg bare ikke?!?!?!!?

For gu kan jeg da selv. Men jeg ser i ånden, at jeg kommer valsende hjem med en fiks lille sag i en pæn farve. Som bryder sammen dagen efter. Arrrggggh.

Kan man godt få et klippekort til ‘ikke flere udfordringer’?

Nå. Udfordringer er til for at blive løst. Vi ses på www.biltorvet.dk

Og gul virker lige lovligt kækt. Synes jeg.