Mind of Morgaine

Julen.
Den dør er lukket.

Jeg tror aldrig, jeg har oplevet en tur dertil gøre så ondt.

Jeg sad der.
Midt i kirken.
Og kunne ikke få vejret.
Følte alt gå i hårdknude omkring mig.
Famlede kærligt ved den lille krop ved siden af mig og ønskede, at jeg var stærk nok til at tage hende op i mine arme og fjerne hende. Derfra.

Jeg kan ikke.
Rumme.
Det.

Og jeg aner ikke, hvordan jeg skal løse den knude.

2+1. Minus mig selv.

Det går jo ikke op.

Fordi den ene.
Er så skæv.
At jeg ikke kan få vejret.

Derfor har jeg lukket.
Julen.
For denne gang.

Men det forsvinder problemet jo ikke af.